Erfaring
Bjarne havde efter studierne sin gang på nogle af Københavns førende bureauer, og i 2004 blev han hentet til Wibroe, Duckert & Partners som Account Director. I 2006 forfremmedes han til CEO og partner, og var samtidig med til at starte PeopleGroup op. Siden 2014 har Bjarne været administrerende direktør og partner i Boye & Spellerberg.
Motivation
Lægger man navn til et bureau, står man uden tvivl på mål for bureauets opog nedture. Når bureauet hedder Boye & Spellerberg, og man selv hedder Bjarne Orfelt Spellerberg, er der meget at være stolt af. Med Bjarne som CEO har det lille reklamehus vundet nogle af Danmarks største annoncører som kunder, en hel stribe priser og ikke mindst branchens respekt. Dette skyldes i høj grad Bjarnes drive og reklamefaglige kompetenceniveau, bygget på erfaringer fra nogle af landets bedste bureauer. Det skyldes også et mod til at tage chancer, en ambition om at være bedst og en evne til at tænke i helheder og dermed skabe velintegrerede og yderst vellykkede kampagner og koncepter. Bjarne er unægtelig én af de dygtigste bureaudirektører i Danmark, og takket være sine bedrifter i denne rolle, er han selvfølgelig igen at finde på årets The M List.