Erfaring

Bo startede sin karriere som Account Manager hos Hello Group, hvorefter han tog titlen med sig til først Underline, derefter Wunderman. I 2011 påtog Bo sig rollen som Digital Strategy Director for OMD, hvor han efterfølgende har siddet som Head of Digital og siden 2014 som administrerende direktør.

Motivation

Bo Damgaard er en dygtig bureaudirektør med flair for det digitale og mediastrategiske felt. Han forstår at tænke innovativt – både for at sikre sit bureau OMD’s udvikling, men også for at tilbyde sine kunder de bedste fremadskuende mediebureauløsninger. Bo har bl.a. tidligere end de fleste mediebureauer set, hvilket gennembrud den danske e-handel i de senere år har oplevet. Dette har medført, at OMD i 2017 lancerede OMD eCommerce, der gør dem i stand til at omsætte deres digitale rådgivning til reelle e-commerce løsninger og platforme for deres egne kunder. Et innovativt tiltag, der fastslår Bos fremadskuende kommercielle mindset, som bunder i forståelse for kundebehov og et udpræget branchekendskab. Der er ingen tvivl om Bos plads på årets The M List.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

Min største succes er skabt i samarbejde med mine kolleger på OMD. Vi genvandt titlen som Danmarks mest prisvindende mediebureau, og vi udkom med vores bedste regnskab til dato. Vores langsigtede strategi virker, og resultaterne viser, at vi har taget de rette strategiske valg – senest med lanceringen af OMD eCommerce.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

Vi er nået langt ift. at udvikle OMDs kompetencer og rådgivning, så vi kan omsætte den digitale udvikling til muligheder og forretningsmæssig fremdrift for de annoncører vi arbejder for. Men det digitale er et kapløb, der vindes af de omstillingshurtige. Derfor er det en skuffelse, at der er dele af vores strategi, som ikke er færdigudviklet.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

Sammen med vores kunder at nyskabe, accelerere og skalere vores gode samarbejde. Det vil være vores fornemmeste ambition, at hjælpe vores kunder med at udnytte deres kommercielle potentiale gennem fokuseret marketinginnovation. Der skal arbejdes struktureret og kontinuerligt med at vinde dem konkurrencemæssige fordele.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Vi der arbejder i professional services er tvunget til på én gang at være forud for praksis OG at bremse de sider af den, der udvander tænkning og handlen. Marketing er filtret ind i common sense, der afspejler modebetonede idiosynkrasier, nødløsninger og overlagt “smartness”. Derfor har 2017 været en tilbagevenden til “fundamentals” for mig.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Jeg foretrækker at give skulderklap personligt, så min kommentar er generel. Jeg vil gerne anerkende alle dem, der hver eneste dag bringer vores fag substantielt videre. Dvs. aldrig tager det givne og selvfølgelige for pålydende, men hele tiden udfordrer det bestående med henblik på at lade det gamle få ny kraft og lade det nye komme til.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Det er det samme som altid. 2018 er en succes, hvis vi i OMD formår at tilføre maksimal værdi i samarbejdet med vores kunder, sådan at de fortsat oplever, at det er en konkurrencemæssig fordel at samarbejde med os, og vi i fællesskab har udviklet nye marketingtanker, som andre kan lade sig inspirere af.