Erfaring

Chandra er blandt den begrænsede skare, der har været i Wunderman Danmark fra begyndelsen under brand navnet Emerge. I 2001 blev han partner i Emerge og var med i 2006, da de fusionerede med det Globale Wunderman netværk, og indtrådte i den forbindelse i rollen som COO for Wunderman Nordic. Denne post sidder han stadig solidt på i dag og besidder en række bestyrelsesposter ved siden af.

Motivation

Chandra Benjamin Mostov har spillet en afgørende rolle i at opbygge Wunderman til, hvad de er i dag, og har i mange år hjulpet globale brands som adidas, Coca-Cola, Microsoft og SAS med en-til-en dialog marketing gennem en stærk kombination af strategy, customer experience, data og automation. Han har været med til at positionere Wunderman i toppen af den danske bureaubranche og har været en afgørende brik i deres imponerende vækstrejse. Chandra er en stærk dialog- og digitalprofil som gennem en stærk kommerciel forståelse, digital forretningsudvikling og fokus på langsigtede kunderelationer, formår at levere stærke resultater for Wunderman. En profil der selvfølgelig fortjener en plads på listen i 2018.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

At vi formår at tiltrække og fastholder kunder og medarbejdere fra hele verdenen til Østerbro

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

Ingen.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

At tiltrække, udvikle og fasteholde det rigtige talent hurtigt nok.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Først og fremmeste i den daglige dialog med kunder og kolleger. Derudover bestyrelsesarbejde og advisory boards og arktikler, rapporter, podcasts, YouTube og bøger.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Joseph Godsey som er Global Head of Digital Brand Commerce for adidas. Jeg har arbejdet med Joseph igennem fem år, og han er en af de dygtigste marketingpersoner, jeg nogensinde har mødt. Han har en unik evne til at kombinere det forretningsmæssige, tekniske, datamæssige, operationelle og bygge partnerskaber.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

At vi har flyttet os så meget, at alt hvad vi har lavet i 2017 føles som selvfølgeligheder