Erfaring
Christian startede karrieren i London først som marketingansvarlig i ZYB og senere hos Vodafone, inden han i 2011 vendte tilbage til Danmark i en stilling som Director of Digital Media hos DigitasLBi. De næste syv år tilbragte han i topstillinger hos DigitasLBi i Danmark og USA, senest som Managing Director, San Francicso & L.A. og EVP, North America. I oktober 2017 blev Christian Chief Digital Officer i Bang & Olufsen.
Motivation
Christian Birks flotte CV er et tydeligt bevis på hvilken kometkarriere, han har præsteret. Det afspejler Christians særdeles talentfulde og passionerede digitale profil, hans internationalt orienterede baggrund, og det faktum at han til trods for sin relativt unge alder besidder veludviklede lederevner, der som bekendt har ført ham til tops i både skandinaviske og amerikanske afdelinger af DigitasLBi. I 2017 gjorde Bang & Olufsen lidt af et scoop og fik Christian ombord som Chief Digital Officer, og der hersker ingen tvivl om, at han skal vise sig at være den helt rigtige til at lede koncernens digitale initiativer. Christian besidder en enorm trækkraft og vil uden tvivl tilføre en innovativ og enormt ambitiøs digital linje til den stolte elektronikgigant. Christian er igen i år en oplagt profil.
Hvad har været din største professionelle succes i 2017?
Muligheden for at blive del af en ambitiøs rejse i Bang & Olufsen med en masse dygtige mennesker.
Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?
Ingen skuffelser.
Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?
Levering af vores strategi og plan i et hurtigt skiftende marked.
Hvor finder du din faglige inspiration?
I samtaler med kunder, forhandlere, kolleger og mit netværk. Dertil diverse podcasts, nyhedsmedier og blogs.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?
Bettina Sherain. Som min mentor og chef i mange år skylder jeg hende meget. Hun var skør nok til at turde satse på mig, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.
Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
At vi får løftet Bang & Olufsen til nye højder, drevet af dyb kundefokus og godt professionelt håndværk.