Erfaring

Christina startede allerede under studierne hos RPAN, hvor hun sad som nordisk marketingkoordinator i seks år. I 1993 kom hun til Grey Direct som kontaktchef, og efter tre år rykkede hun videre til Mercedes-Benz som CRM Manager. I 1999 kom hun til Kunde & Co., og siden 2001 har Christina været én af ejerne af Magnetix, som hun i dag er CCO for.

Motivation

Christina Rind Helsbro er én af de skarpeste bureauprofiler i Danmark, og det vidner succeshistorien Magnetix i allerhøjeste grad om. Efter fusionen med Dentsu Aegis-brandet Isobar sidste år har Magnetix på trods af store fusions-investeringer kunnet fremvise flotte resultater i 2017, og deres position i det danske bureaulandskab er kun blevet stærkere. Det kan derfor ikke overraske, når Christina fortsat er kommercielt ansvarlig for det digitale
bureau. Med sit solide erfaringsgrundlag fra stillinger hos nogle af landets største bureauer og virksomheder, sin veludviklede forretningssans og sin dybtstikkende forståelse for brugere og digitale løsninger har Christina med sikker hånd ført Magnetix i den rigtige retning, og det på ganske overbevisende maner. Naturligvis er hun derfor at finde på årets liste.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

At få lov til at lave fremtidens bank.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

At jeg personligt har fokuseret alt for lidt på vores medarbejdere – det væsentligste aktiv vi har.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

At fokusere.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Hos mine børn… de ved alt, før end jeg kan nå at læse mig til det. Deres brug af medier er en konstant kilde til inspiration, frustration og motivation.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Det må være underskoven af fintech virksomhederne – og den distruption som de og PSD2 kommer til at betyde for den samlede sektor. Og ellers ville jeg give et skulderklap til alle de nye små innovative digitale spillere, som formår at sætte en helt ny agenda.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Fokus.