Erfaring
Espens lange karriere hos Advice startede, da han i 2001 begyndte som praktikant. Efter endt studie startede han i 2002 som Advisor, og godt tre år senere blev han Chief Advisor. Allerede året efter blev han forfremmet til Director. I 2008 blev Espen CEO for bureauet, og denne stilling har han haft siden.
Motivation
Espen Højlund har i mange år været en højt respekteret rådgiver og bureauleder, og Advice har længe været kendt som ét af de fremmeste bureauer, når det kom til rådgivning inden for samt udvikling af løsninger baseret på menneskelig/forbruger indsigt. Men at Espen som CEO for bureauet også har formået, at tage det ind i denne tech- og datatidsalder på så vellykket vis, kalder på anerkendelse. De seneste år har Advice oprustet digitalt og udover, at man har investeret og satset stort på en bred integration af sine ydelser, har man hos bureauet præsteret kontinuerlig vækst og flotte resultater. Espens 15 år i huset har givet ham et solidt erfaringsmæssigt fundament og hans høje kompetenceniveau, fremadskuende mindset og roste lederevner udgør en stærk cocktail, der endnu engang sikrer ham en plads på The M List.