Erfaring
Fra 1999 var Jakob projektleder hos bl.a. Sygeforsikringen “danmark” og Danmarks Idrætsforbund, før han i slutningen af 2007 kom til Pentia som Senior Project Manager. De seneste ti år har Jakob arbejdet sig kontinuerligt op ad Pentias interne karrierestige, og efter at have bestredet stillinger som både Head of Project Management, CPO og COO har Jakob siden 2016 været CEO og partner hos det digitale bureau.
Motivation
Knap tyve år i branchen, ti af dem hos Pentia, har sikret Jakob Stampe et bundsolidt erfaringsgrundlag, der har gjort ham til en anerkendt og dygtig digital rådgiver med gode kommunikations- og ledelsesevner. Pentia er kendt for at være et bureau, hvor skarpe hjerner får lov at boltre sig, men hvor også en stærk faglig professionalisme er i højsædet, og denne ånd har Jakob i den grad formået at føre videre i sit virke som husets CEO. Fra at have været en anerkendt it-virksomhed er Pentia i dag en tung spiller på den digitale bureauscene, og en del af den ære må tilfalde Jakob, der har turdet satse på nye forretnings- og kompetenceområder, og hvis lederegenskaber høster stor anerkendelse blandt medarbejdere såvel som kunder og samarbejdspartnere. Vi er glade for at byde Jakob velkommen som ny The M List-profil.