Erfaring

Jens har gennem 20 år arbejdet i Coca-Cola regi, hvor han bl.a. endte op i en rolle som Creative Director Europe. I 2012 rykkede han til Carlsberg Group som Vice President Group Digital, Media & Creative Content Production, hvorefter han i 2016 blev Head of Global Marketing hos Bang & Olufsen.

Motivation

Jens Jermiin er igen i år en profil, grundet sin innovative tilgang til marketing og sine flotte resultater hos B&O Play. Han har bl.a. været med til at accelerere brandets kendskab i udlandet gennem nytænkende marketingaktiviteter og realisere en ny kreativ udvikling. Et af de seneste eksempler er et partnerprojekt, hvor Jens stod i spidsen for et samarbejde med den amerikanske Alzheimer-organisation CaringKind, hvor B&O’s PLAYs purpose om at hylde musikkens evne til at skabe følelser stadfæstes. Projektet er ét eksempel på, hvordan Jens har formået at åbne op for markeder på nytænkende måder. Jens har mere end 15 års erfaring i at opbygge globale brands, og når sine målsætninger gennem et fokus på nye digitale eco-landskaber. Jens er en sikker profil på The M List 2018.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

At vi sammen med vores bureaupartnere har bidraget til at gøre B&O PLAY til et kendt og respekteret brand i vores målgruppe. Resultatet er bl.a. en global vækst på +25 %.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

Ikke nogen store nok at bruge M List læsernes tid på.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

At drive kendskab og bygge equity til næste niveau i et globalt marked med store, dygtige og meget støjende konkurrenter.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Ved dagligt IRL og online at følge med i hvad der rør sig i musik, mode, tech og kommunikationsbranchen. Derudover er Cannes Lions, for mig stadig ideernes, historiernes og håndværkets højborg, og som jeg glæder mig til at blive inspireret af år efter år.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Østrigske Stefan Sagmeister, grafiker og storyteller, som konstant udfordrer det etablerede og ufortrødent kæmper for det smukke i stil og udtryk. Herhjemme skal journalist Finn Graversen, som netop har pensioneret sig selv, have anerkendelse for sin faglige passion og altid skarpe og indsigtsfulde pen.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Et år hvor B&O tager endnu et skridt igennem lydmuren (pun intended) til at blive et af verdens mest eftertragtede livstilsmærker. At vi gennem en stærk kultur evner at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere og bureausamarbejdspartnere. At vi vinder international kreativ anerkendelse. At fortsætte med at gå glad til og fra arbejde.