Erfaring
I 1997 blev Jeppe projektleder hos Albatros Network, og senere blev han projektchef hos Atcore. I 2001 kom han til Creuna, hvor han både har siddet som afdelingsleder for Knowledge Management Business Unit, koncept- og udviklingschef, markedschef for Mobile Innovation, direktør for forretningsudvikling og kontaktdirektør. I 2010 blev administrerende direktør og partner hos Vertica A/S.
Motivation
Jeppe Hansen har en imponerende karriere bag sig, og med sin brede brancheindsigt, sit store forretningstalent og de synlige resultater, han har skabt for de bureauer, han gennem tiden har haft sin gang hos, hører han selvfølgelig hjemme på The M List. Hos Creuna dedikerede Jeppe sig til den vellykkede opbygning af virksomhedens serviceafdeling og det mobile område, og hos Vertica voksede bureauet til dobbelt størrelse i Jeppes tre år. Jeppe har et særligt øje for at skabe solide e-handelsløsninger og digital strategi, og han har i løbet af sin karriere formået at bringe sine meritter succesfuldt i spil. Jeppe kendes som en leder, der sætter værdier som respekt, dialog og teamwork højt, og det afspejles tydeligt i den velkørende bureaudrift, som Jeppe står for. Kort og godt er Jeppe en stærk og ny profil på årets The M List.