Erfaring
Efter endt uddannelse i grafisk design på Danmarks Designskole i 1992 blev Jesper designer i Landor Associates. Herefter stiftede han i 1999 Scandinavian Group, i 2004 Scandinavian DesignLab og i 2010 3X, hvor han fungerede som Strategic Creative Director. Siden 2016 har han været Strategic Creative Director i Pearlfisher. Derudover er han i bestyrelsen for brancheorganisationen for danske designvirksomheder, Design Danmark samt Creative Circle.
Motivation
Gennem sine mere end 25 års erfaring fra designbranchen har Jesper von Wieding arbejdet med nogle af verdens førende brands og bureauer. Senest har han været med til at trække det anerkendte internationale brand- og designbureau Pearlfisher til Danmark. Jesper er kreativ strateg til fingerspidserne, og han har en exceptionel god indsigt i målgrupper på tværs af landegrænser. Senest har han med Pearlfisher været med til at skabe B&O PLAYs nye globale look, som på fornem vis har forenet B&O PLAYs mantra “Make beautiful Music” med en stærk målgruppeforståelse og dermed har skabt et design, der vækker sanserne hos målgruppen. Jesper er en kreativ strateg med kløgt og målgruppeforståelse, løfter top-og bundlinje. Netop derfor er han en del af årets liste.