Erfaring

I 2003 startede Johan som Marketing Intern hos Gillette, hvorefter han i 2004 blev Nordic Brand Manager hos Motorola. I 2006 kom han til Hutchison 3G som Marketing Manager, og i 2009 rykkede han videre til Norwegian Air Shuttle og en stilling som Head of Marketing and Communications. Han sidder i dag som Head of Marketing, Europe for flyselskabet.

Motivation

Igen i år indtager Johan Bisgaard Larsen en plads på The M List som resultat af et højt kompetenceniveau og en flot indsats hos Norwegian Airlines, hvor han har spillet en central rolle i oprustningen af flyselskabets brandidentitet og internationale indsatser. Både Norwegian og Johan udfordrer stadig den klassiske marketingtænkning inden for rejseindustrien, og med en innovativ og digital tilgang har Johan i samarbejde med sit team formået at indfri Norwegian’s høje ambitioner og positionere flyselskabet, samt skabe resultater i det meste af Europa. Johan er en dygtig marketer, der formår at omsætte vision til handling, og vores overbevisning er, at 2018 kommer til at byde på nye spændende initiativer fra Johan, som naturligvis skal anerkendes for sine flotte resultater med en plads på årets liste.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

Udover at have ledet og drevet toplinie, har jeg stået i spidsen for den kommercielle strategi for positioneringen af Norwegian i Europa. De kommercielle resultater taler for sig selv hvor salg og brand er vokset parallelt med vores vækst og en solid platform er skabt i store europæiske metropoler som: London, Paris, Rom og Barcelona.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

Jeg har sideløbende med den internationale vækst sat skub i en forandringsproces, hvor centralisering har ændret roller og krav til hvordan vi arbejder sammen som organisation. Denne proces er jeg desværre ikke i mål med endnu, og det har taget længere tid end forventet.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

At få “digitaliseret” Norwegian. Selvom vi måske selv beskriver os som digitale, efterlader den teknologiske udvikling os med et hav af nye muligheder, som der stadig kan optimeres på.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Jeg bruger aktivt mit netværk samt deltagelse i forskellige advisory boards til faglig input. Endvidere holder jeg mig tæt på iværksætter- og studiemiljøet, hvor jeg ofte finder sparring og inspiration specielt inden for den digitale verden.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Anthony Lim, for “Tal Ordentlig” universet. Jeg har selv været en del af telebranchen og syntes dette var forfriskende bud på differentiering i en ellers meget taktisk tænkende branche.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Så har jeg skabt et stærkt europæisk kommercielt fundamen, der leverer resultater på tværs af værdikæden…