Erfaring
Jonas begyndte sin karriere i 1997 som projektleder inden for marketing og strategisk forretningsudvikling i Københavns Lufthavne. I 2004 kom han til Call me i en stilling som Product Marketing Manager for CRM. I 2006 skiftede han til bureausiden i en stilling som Client Service Director i Wunderman. En stilling han bestred i fire år inden han kom til Hjaltelin Stahl, hvor han i dag er partner og Chief Business Development Officer.
Motivation
Jonas Sylvest er en af de bureauprofiler man efterhånden kan betragte som et fagligt fyrtårn ud af den digitale del af bureaubranchen. Med sin dybe forståelse af “customer journey’s” samt data- og dialogdrevne marketingtilgang og sit flair for at rådgive og formidle sine budskaber og komplekse fag på en letforståelig facon, er Jonas en marketer version 3.0. Derudover har Jonas
både strategisk udsyn og kreativt flair, hvorfor han netop også er tiltrådt en ny rolle i Hjaltelin Stahl som Chief Business Development Officer. En god position for en profil, der om nogen har bragt værdi til Hjaltelin Stahl’s top- og bundlinje. Med sine opdaterede marketingkompetencer, visionære udsyn og stærke kommunikationskompetencer er Jonas igen i år ikke til at komme uden om på The M List.
Hvad har været din største professionelle succes i 2017?
“Logic and Magic in any Media”, er Hjaltelin Stahls grundsten som blev lagt i 2003. I 2017+ har det aldrig været mere sandt, men med en virkelighed til forskel. Min indsats skal skabe sammenhængende magiske kundeoplevelser, og etablering af en tværorganisatorisk forståelse af kunderejsen, herunder fortsat system-, medie- og kanaluafhængighed.
Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?
Always in beta: Jeg arbejder passioneret, og med mange partnere. Et enkelt nordisk samarbejde bar ikke de frugter jeg havde forventet. Men hvor er jeg dog blevet meget klogere af processen, herunder at en plan B ofte kan blive til en plan A, før man aner det.
Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?
Fortsat at arbejde hårdt hver eneste dag på at skabe: Et samlet, et bedre, et tydeligt og et fremtidens Hjaltelin Stahl.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Altid først hos vores kunder. Jeg kan ikke undvære relationen, at lytte, turde spørge “hvorfor” og finde ind til kernen som trusted advisor. Søger altid motivation og øvrige input fra blogs, thought leaders til at udvikle nye løsninger og services som forandrer vores kunders forretning og skabe resultater og ny læring.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?
Det blir “desværre” i egne rækker. Men absolut ikke desto mindre: Jesper Jørgensen. Han er meget fortjent new face på årets M List, vi har kendt hinanden siden han var studentermedarbejder for snart 12 år siden – da vores veje krydsedes første gang. Ung, agil, inkluderende og bare lynende skarp. One to watch!
Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Fremtidssikre Hjaltelin Stahls nr. 1 position i Danmark, ved ikke at sidde på hænderne, men derimod perfektionere det vi gør godt, ændre det som kan blive bedre, se nye muligheder og skabe endnu større integration blandt de 135 samarbejdende specialister i Vestergade.