Erfaring
Jonas startede for alvor sin karriere som Interaction Designer hos Scanvaegt International i 2005. I 2006 kom han til 1508 i en stilling som Information Architect og blev i 2007 forfremmet til Senior Information Architect. I 2008 grundlagde han bureauet Sorthvid, hvor han har været User Experience Designer og Partner lige siden.
Motivation
I 2008 grundlagde Jonas Therkildsen digitalbureauet Sorthvid. Et bureau, der siden da har været på en spændende og i den grad overbevisende rejse fra at være underleverandør hos de etablerede bureauer til nu at være et succesfuldt, strategisk UX-fokuseret bureau. Bureauets succes kan til dels tilskrives Jonas’ udtalte digitale tæft kombineret med hans ihærdige og dedikerede indsatser for at drive bureauet frem til sin position i dag. Sorthvid kendes for at være nogle af de stærkeste specialister i design af digitale brugeroplevelser, hvor de med en fokuseret user experience-tilgang analyserer, planlægger, designer og implementerer store og komplekse løsninger for både mindre og store virksomheder. Jonas er en skarp og strategisk dygtig digital profil, som selvfølgelig hører hjemme på årets liste.
Hvad har været din største professionelle succes i 2017?
Det er en fornøjelse at se, at udvikling af digitale produkter og arbejde med UX er blevet en fuldstændig integreret og strategisk prioritet for vores kunder. Det tegner godt for de kommende år.
Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?
2017 har været et godt år uden store skuffelser.
Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?
Vi skal sikkert i gang med at markedsføre os selv. Det er paradoksalt nok helt nyt for os – og det bliver sikkert en udfordring.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Tjah, vist lidt over det hele – i kolleger, kunder og konkurrenters arbejde.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?
Mine kolleger og min partner Peter Risborg – fordi vi fejrer ti gode år i 2018.
Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Samme gode resultater som i 2017 – og mindre tid på jobbet for mig selv og mine kolleger.