Erfaring

Karen startede i 1990 karrieren som marketingchef i det daværende Dansk Shell. I 1995 kom hun til Ogilvy, hvor hun startede som CEO for OgilvyOne, og i 2000 blev hun landechef for den danske afdeling og administrerende direktør for Ogilvy & Mather. I 2009 rykkede Karen til Tulip og en stilling som VP, Innovation & Marketing, og efter otte år i rollen er hun i starten af 2017 blevet ansvarlig for Brand & Concept hos BoConcept.

Motivation

Karen Østergaard har igennem sin succesfulde karriere positioneret sig som én af Danmarks skarpeste og mest erfarne marketingprofiler, der formår at leverestærke resultater fra begge sider af bordet. Efter i otte år at have udstukket retningen for Tulips marketing- og innovationsaktiviteter er hun i starten af 2017 rykket til BoConcept, hvor hun i dag står i spidsen for møbelkædens brand- og konceptinitiativer. Skiftet understreger Karens alsidighed som marketer og leder, men er i lige så høj grad udtryk for, hvad der gør hende til en særlig profil i branchen – en ubændig strategisk marketingfaglighed, stærke, internationale meritter, en udtalt føling med både forretning, brand, kunder og trends og aldeles veludviklede lederegenskaber. Der hersker derfor heller ikke tvivl om, at Karen igen i år er en naturlig profil på The M List.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

Tilvalg af en ambitiøs international forretningsudfordring.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

Skuffelse har jeg ikke oplevet i 2017, men jeg udfordres konstant af, at der kun er 24 timer i døgnet.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

Medvirke til indfrielse af en ambitiøs global vækstplan som kræver en kompetent marketingorganisation.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Blandt medstuderende og lærer på MBA studiet på Aalborg Universitet, netværk og blandt mine kolleger rundt om i verden.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Et skulderklap til alle der tør vove noget, for at nå nye højder.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Nye produkter baseret på Design Thinking, lancere et Connected Product og skabet en stærk Customer Journey som giver mange gode anmeldelser – alle tiltag der øger top- og bundlinjen.