Erfaring

Kristian begyndte sin karriere i management consulting hos Rambøll Management Consulting, men rykkede hurtigt til Carlsberg som har været platform for Kristians professionelle bedrifter siden 2002. Han begyndte i en stilling som Senior Insights Manager og sidder i dag som Vice President Marketing for Carlsberg Group.

Motivation

Med en forfremmelse til Vice President Marketing efter succes på et af verdens mest konkurrenceprægede ølmarkeder, er der efterhånden ingen tvivl om Kristian Walsoes berettigelse på The M List. Kristian har i løbet af sine 15 år hos Carlsberg bevist sine skarpe marketingfaglige og kommercielle kompetencer, og har leveret flotte resultater for Tuborg-porteføljen på det asiatiske marked og senest på det ekstremt kompetitive tyske marked, hvor investeringen i et nyt bryggeri står til yderligere at styrke Carlsbergs position og kontinuerlige vækst. Det er utvetydige og målbare vækstresultater samt et fagligt niveau i international topklasse, der for tredje år sikrer Kristian en plads på The M List.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

Tysk forretning tilbage på den globale radar, drevet af flere års vedvarende top-og bundlinjevækst samt “aflevering” af forretning og skift til ny global stilling.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

Branchen kan fortsat blive bedre til at måle og dokumentere effekten af marketing investeringen og derved sikre grundlag for kontinuerlig læring, udvikling og ressourceallokering.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

Accelereret udbredelse af global portefølje på tværs af højt diversificerede markeder – fra Amerika til Afrika over Mellemøsten og Asien. Lancering af ny produktkategori i Mellemøsten.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Netværksmøder, diverse online ressourcer (fx WARC), eksterne partnere/bureauer (medie, analyse, kreativ), kolleger.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Ingen nævnt, ingen glemt.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

De fastsatte aggressive top-og bundlinjemål