Erfaring
Motivation
Michael K. Rasmussen har med sine 25 år i VELUX været med på en stor del af virksomhedens vækstrejse, der de sidste mange år har cementeret vinduesgigantens brand som ét af de stærkeste i sin kategori. Ud over at være særligt kompetent inden for de klassiske marketing- og branddiscipliner, har Michael flair for de digitale discipliner samt hvordan man skaber målbart stærke digitale økosystemer. Et eksempel er appen “VELUX Installer”, der er udviklet til at hjælpe VELUX-installatører med at inspirere kunderne til at vælge virksomhedens produkter. Appen har vundet stor anerkendelse i branchen og har sikret VELUX en hel stribe flotte awards. Michael er en international marketer, der sammen med sit team formår at følge med tiden, og som er garant for flotte resultater. Derfor er han naturligvis at finde på The M List 2018.