Erfaring

Pers karriere begyndte i 2004 som Account Manager hos MediaCom. Her avancerede Per stødt, indtil han i 2011 forlod posten som Head of Communication Planning til fordel for en rolle som strategisk direktør hos Carat. Siden 2014 har han været en del af momondos og KAYAKs opkøb af momondo group, der i 2017 banede vejen for Pers videre avancement til VP, Marketing, momondo, Cheapflights & Global Media Buying.

Motivation

Det har været nogle flotte år for Per Christiansen. Med kåringen som “Årets Markedsfører 2016”, utallige shortlists og en guldløve i Cannes for momondos kampagnesucces “The DNA Journey” i 2017 kan man kun nikke anerkendende. Der er derfor ingen tvivl om, at Per er berettiget en plads på årets The M List. Per sidder i dag med et stort ansvarsområde i form af Global Media Buying for hele KAYAK Groups seks globale brands samt det direkte marketingansvar for momondo og cheapflights, hvilket udtrykker en anderkendelse af Pers marketingkompetencer. Per har med målbare resultater, en høj marketingfaglighed – særligt inden for medie- samt ROI-orienteret marketing – og prisvindende internationale kampagner bevist, at han hører til i toppen af danske marketingprofiler.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

At jeg og mit team har været med til at levere en fortsat ambitiøs vækst af momondo som forretning og brand, samt udvikling og effektivisering af globalt medieindkøb på tværs af alle brands i KAYAK.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

At vi ikke har kunne rykke helt så hurtigt, som vi gerne ville.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

At drive en portefølje af brands globalt fremfor at kunne fokusere på momondo.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Fra kolleger, netværk, medier, konferencer og bureauer.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Thomas Wahl, som administrerende direktør for Dansk Markedsføring gør han det godt, for at fremme erhvervet og håndværket i god markedsføring.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

At vi får succes med strategien for vores portefølje af brands, og dermed ved udgangen af 2018 står med endnu stærkere brands og endnu højere markedsandele.