Erfaring

Pernille begyndte sin karriere i Unilever i 2005. Allerede i 2008 blev hun Marketing Manager i Royal Copenhagen efterfulgt af en stilling som European Sales Manager. I 2011 kom hun til B&O PLAY i en stilling som Head of Global Marketing. Siden 2015 har Pernille arbejdet i Coloplast, hvor hun i dag er Director of Global Marketing & Media Activation.

Motivation

Pernille Hyldgaard er en fagligt stærk og kommercielt tænkende marketer med globale meritter qua hendes internationale ansvar i både B&O PLAY og Coloplast. Gennem sin karriere har Pernille bevist sin både brede og dybe marketingfaglighed gennem flotte resultater. Bl.a. har hun hos B&O PLAY på blot tre år været med til at udvikle brandet til at være en 100 mio. kroners virksomhed. Hos Coloplast har hun bevist sig som en holistisk marketer, der formår succesfuld at afstemme B2B og B2C indsatser for bl.a. produktet Chronic Care globalt. Ikke alene er Pernille en god marketer, hun er også en en god leder, som formår at samle et team mod fælles mål og samtidig give plads til personlig udvikling for sine medarbejdere. Pernille kan med sin stærke faglighed og ledelsesegenskaber ikke undgåes på dette års The M List.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

Vi har arbejdet målrettet med at opbygge vores forbrugerkommunikation de sidste par år og vi er nu kommet så langt, at vi kan integrere kommunikationen til forbrugere og professionelle i en afdeling. Det er en succes, da det giver mulighed for at optimere vores kommunikation, så flere forbrugere kan leve et godt liv med stomi eller kateder

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

Selvom vi er kommet langt i arbejdet med vores kommunikation, er der stadig lang vej inden vi har alle processer defineret optimalt. Specielt havde jeg gerne set, at vi var kommet længere med vores kampagneevalueringsproces, så vi i endnu højere grad udnytter de learnings vi får fra en kampagne i den næste kampagne.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

Det er at integrere to forskellige afdelinger til en samlet afdeling, der har fælles mål og som formår at udnytte hinandens styrker. Begge afdelinger besidder stor specifik viden, så vi skal lære af hinanden og skabe et nyt fælles udgangspunkt. Det er en enormt spændende opgave, men også en kompleks opgave som jeg har stor respekt for.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Jeg holder af at læse. For tiden er temaerne ledelse, men også kreativitet. Kreativitet med fokus på hvordan vi kan justere og optimere vores måder at arbejde på, så kvaliteten af de ting vi leverer løftes. Jeg er også begyndt at se flere TED-talks for hurtigt at få flere vinkler på emnerne.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Jeg har stor respekt for de profiler, som tør tale højt om, at tingene ikke altid er lette og som er villige til at dele de arbejdsmæssige frustrationer og udfordringer de står overfor. Vi lærer ikke altid kun af de gode historier. Mit skulderklap går derfor til de personer som deler erfaringer med deres kolleger både i lette og svære tider

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

At vi formår at skabe en afdeling, hvor alle ved hvordan de hver især bidrager til at gøre brugernes liv lettere, hvor alle arbejder sammen mod fælles mål og hvor vi formår at spille hinanden stærke. Det skal også gerne være et år, hvor vi formår at gøre endnu flere af vores aktiviteter målbare, da det er fremdriften, der giver mig energi.