Erfaring

Peter startede sin karriere som International Media Director for The Media Partnership i 1995. Her blev han indtil 1999, hvor han for en kort stund fungerede som Strategic Planner hos Wibroe, Duckert & Partners, indtil han blev Managing Director for MediaWise i perioden 2000-2005. I dag er Peter CEO for Omnicom Media Group i Danmark og Norden og har været det siden 2006.

Motivation

Peter Gottfredsen er en af de absolutte sværvægtere i den danske medie- bureaubranche. Han er i dag ansvarlige for Omnicom Media Group – et af Danmarks største mediebureaunetværk. Peter er en toneangivende stemme
i mediebranchen og har senest udmærket sig ved sit fokus på en transparent forretningsmodel. Dette afspejles også hos flere af Omnicoms bureauer som OMD og PHD’s strategier for fremtiden, og der er ingen tvivl om, at både kunder og kolleger i branchen ser med anerkendende blikke mod disse. Det er desuden med Peter i spidsen at Omnicom Media Group i sidste regnskabsår kunne præsentere sit bedste år nogensinde med 6,1 % vækst på toplinjen for hele gruppen. Peter har med sin anerkendte mediefaglighed og sine vedva- rende flotte resultater igen sikret sig en plads på The M List.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

Omnicom Media Group har haft det bedste år nogensinde – både i Danmark og resten af Norden. Samtidig har vi etableret langt mere omfattende kompetencer inden for marketingteknologier, contentudvikling og softwareudvikling. Vores store held er uden tvivl, at så mange dygtige mennesker har valgt at arbejde hos os. Det er årsagen til vores succes.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

Jeg er skuffet over de danske mediers manglende evne til samarbejde. De taber fortsat terræn til de globale teknologi-selskaber, på trods af at de repræsenterer et fantastisk udbud af kontakt med engagerede brugere, med et langt mere omfattende potentiale end det der realiseres i dag.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

Ændringerne i persondataloven lignede umiddelbart en stor udfordring for os og de fleste annoncører, men vi er også begyndt at se den som en stor mulighed. De nye regler tvinger os til at etablere endnu bedre processer og datadisciplin, og det giver faktisk en masse fordele på andre områder.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Jeg er heldig at have mange virkelig dygtige kunder og kolleger, som både udfordrer mig og deler deres egen faglige viden. Det er en stor inspiration. Norden er det sted i verden, hvor digitaliseringen er mest udbredt blandt forbrugere og virksomheder, så for en gangs skyld kan vi finde svarene på det meste i vores nærmeste opland.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Der er virkelig mange der fortjener et skulderklap. Især de etablerede virksomheder der lykkes med at transformere deres marketingarbejde. Dem som faktisk får foretaget de nødvendige investeringer i teknologi, organisation og procesudsving, samtidig med at de leverer på deres forretningsmål.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Annoncørerne skal opleve at vores samarbejde hele tiden udvikler sig. At vi sammen driver systematisk kompetenceudvikling og performancefremgang. Vi skal blive endnu bedre til at aktivere annoncørernes egne data, og til at udvikle bedre og mere personaliseret kommunikation på tværs af egne og købte medier.