Erfaring
Motivation
Peter Michael Willer har anført den kreative design og kommunikationsretning for høretelefon-brandet AIAIAI siden 2011. Hos AIAIAI har Peter som kreativ ansvarlig udvist en innovative design-tilgang til at skabe og lancere brandets høretelefoner og han har gjort AIAIAI til et af de mest prisvindende danske designbrands i både ind- og udland de senere år. Peter har historisk været dygtig til at nytænke anvendelsen af digitale kanaler og muligheder. Dertil har han gennem gode strategiske samarbejder og ikonisk designudvikling succesfuldt banet vejen for AIAIAI’s produkter på både danske og udenlandske markeder. Peter har gennem sit arbejde i AIAIAI vist, at han kan opbygge et internationalt brand med kreativ nytænkning i centrum, hvor produkt og marketing flyder sammen og han fortjener derfor en plads på årets The M List.