Erfaring

Renés karriere startede med fem år som Research Executive i TNS Gallup efterfulgt af et år hos Zapera. I 2006 kom han til Coca-Cola i en stilling som Region Business Intelligence Analyst. Siden 2010 har han været en del af Carlsberg-koncernen, hvor han i dag bestrider en stilling som Director, Customer Marketing.

Motivation

René Fyrsterling har i mere end fem år haft det kommercielle marketingansvar for Carlsberg Danmark. En stilling som han mestrer til fulde med sine stærke analytiske egenskaber kombineret med en veludviklet salgsforståelse og strategisk flair. Renés analytiske egenskaber sættes for alvor i spil, når han udvikler langsigtede kommercielle strategier inden for i særdelshed produkt- og kategoriudvikling, alt sammen baseret på stærke insights fra marked og forbrugere. Desuden kan René supplere sine brede marketingmæssige kompetencer med stærke lederegenskaber, der sætter Rene i stand til også at udvikle og motivere de mennesker, han omgiver sig med. Rene er ikke til at komme uden om på den danske marketingscene og er en oplagt ny profil på The M List 2018.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?

At vi i Carlsberg Danmark i løbet af 2017 har fået etableret en meget velfun- gerende customer marketing afdeling som fungerer som bindeled mellem brand marketing og salg. Customer marketing har defineret en klar retning for hvordan Carlsberg Danmarks brandportefølje skal eksekveres i vores salgskanaler både on- & offtrade.

Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?

At vi ikke har været i stand til at skabe den vækst i vores kategorier, som vi havde håbet på.

Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?

At vi sikrer, at vores stærke brandportefølje via den rette eksekvering driver vækst på både top og bundlinje for Carlsberg Danmark samt øger den samle- de værdi for vores kunder.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Jeg får min faglige inspiration fra mine dygtige kolleger som på en og samme tid udfordrer og inspirerer. Derudover henter jeg meget inspiration fra mit bestyrelsesarbejde, mit eksterne lektorat og ikke mindst faglitteratur.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Det må være Arla, som jeg synes gør et rigtig godt arbejde i forhold til at markedsføre og eksekvere deres brandportefølje i et meget konkurrencepræget marked.

Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Øge relevansen for vores forbrugere via en skarp eksekvering af vores stærke brandportefølje i både on- & offtrade. Effekten af dette skal være en øget markedsposition og indtjening for Carlsberg Danmark og en øget værdi for vores kunder.