Erfaring
Motivation
Som bureaudirektør for den Nordeuropæiske afdeling af én af verdens største virksomheder sidder Torben Skjødt i en helt unik position – én, han til fulde formår at udfylde. Google har spillet en særdeles vigtig rolle i den udvikling mod datadrevne og integrerede digitale kampagneløsninger, vi har set de seneste år, og Torbens egen rolle i dette har netop bestået i at bistå annoncører og bureauer i at udnytte digitale muligheder i form af Googles medier og teknologiske services med det formål at imødekomme fremtidens forbrugeres behov. Og Torben har gjort det særdeles godt. Han er en selvfølgelig The M List-profil igen i år, og det takket være sin forståelse for kommerciel udvikling og forbrugere, sit faglige kompetenceniveau, og de stærke resultater, han har leveret hos Google.