Erfaring
Anders har arbejdet for Carlsberg, Reputation, Vopium og MAQS Law Firm før han i 2012 rykkede til Microsoft, hvor han i godt et år var Online Store Manager for de nordiske lande. Siden 2013 har Anders arbejdet hos Specsavers, først som Nordic Digital Marketing Manager og senest som Head of Digital med ansvar for det samlede marked i Nordeuropa.
Motivation
Specsavers og det danske sub-brand Louis Nielsen har i de seneste år været på en spændende vækstrejse. Dette kan i høj grad tilskrives Anders Koefoeds solide arbejde som ansvarlig for samtlige af koncernens digitale initiativer i de nordeuropæiske lande. Anders har i sin tid hos Specsavers været driver på bl.a. en opdatering af brillegigantens digitale tilstedeværelse og identitet, og har på baggrund af en indsigtsbaseret mediestrategi, der i øvrigt ganske sigende vandt en Advertising Effectiveness Award, bidraget til, at brandet har positioneret sig stærkt herhjemme. Louis Nielsens markedsandele er steget med godt 30 % de seneste år, og kæden præsterer fortsat imponerende økonomiske resultater. Vi byder velkommen til Anders, hvis ambitioner og flid sikrer ham en flot plads på The M List 2019.