Erfaring
Netop færdiguddannet i sociologi kom Christian i 2011 til London-baserede PDD som konsulent. Fra 2012 til 2015 sad han som Senior Consultant hos Prophet, hvorefter han rykkede til København og Kontrapunkt som Senior Brand Strategist; en titel han bestred i tre år, før han i 2018 blev Strategy Director & Partner for Everland, der er en del af Kontrapunkt-foretagendet.
Motivation
Ét af de mest spændende, nye navne på årets The M List er Christian Halsted, der i 2018 er trådt et par skridt op ad Kontrapunkt-rangstigen, og nu kan kalde sig Strategy Director og Partner i Everland – Kontrapunkt-folkenes nyligt søsatte shopper designbureau. Christian startede karrieren i London, men blev i 2015 lokket til Kontrapunkt i en ledende rolle med særligt fokus på FMCG. Med sin faglige tyngde, sit skarpe øje for mennesker som brugere og forbrugere og sine solide strategiske evner har Christian i den grad vist sit værd, og han skal fremover udvikle og sætte retningen for det nye shopper designbureau. Everland har ambitiøse vækstplaner, og med en stigende international efterspørgsel er potentialet stort. Et potentiale, Christian uden tvivl er den rette til at forløse. Velkommen til The M List 2019.