Erfaring
Christian begyndte i Dentsu Aegis-bureauet Promovator i 2002 og har – med en kort afstikker til Carlsberg – tilbragt hele sin karriere i Dentsu Aegis Networks. Han er avanceret internt som bl.a. Business Director og CEO for Promovator. I 2014 flyttede han til New York, hvor han i dag sidder som Chief Commercial Officer med det kommercielle ansvar for virksomhedens amerikanske marked.
Motivation
Christian Vollerslev er en fremadstormende international marketer og medieprofil med topstilling i den globale mediegigant Dentsu Aegis Network. Han blev i 2015 udnævnt til næstkommanderende i Dentsu Aegis-koncernens amerikanske flagskib, Dentsu Aegis Network US. Virksomheden er mere end fordoblet siden 2015, hvilket bl.a. falder tilbage på Christians blik for kommercielle muligheder og hans evne til at skabe, lede og drive den kommercielle strategi og dagsorden på tværs af den amerikanske koncern. Han har været afgørende for virksomhedens kolossale vækst, og er senest blevet forfremmet til Chief Commercial Officer for Dentsu Aegis og ansvarlig for bureauet Posterscope i USA. Christian har dermed bevæget sig et skridt op i en af verdens største internationale medie- og marketingkoncerner.