Erfaring
I 1999 startede David sin marketingkarriere i Kunde & Co. som Account Manager. Efterfølgende har han siddet hos IC Company, indtil han i 2008 lavede et skift til telebranchen med sin ansættelse i Nokia som Manager for Market & Portfolio Strategy. De seneste ni år har David siddet hos Teleselskabet 3 Danmark, hvor han i dag er Vice President Consumer Division.
Motivation
David Elsass er ikke overraskende at finde på The M list for tredje gang i streg, hvilket skyldes hans kontinuerlige evne til at skabe flotte resultater gennem et skarpt, fagligt fokus på 3’s kunder. Med en forsat imponerende udvikling i det populære koncept 3LikeHome og Instagram-kampagner som #3likehomies, hvor 3, ifølge David, taler direkte til en af telebranchens største udfordringer, de unge målgrupper, samt til nye produkt- og konceptudviklingsforbrugere for virksomhedens øvrige brands, så formår David at adskille 3 fra sine konkurrenter. Han er en erfaren spiller, som forstår at holde sig opdateret på marketingtrends og -kanaler, hvilket gør ham til en hårdtslående marketer, der kombinerer en solid digital og kommerciel faglighed med stor nysgerrighed. David Elsass er en sikker The M List 2019-profil.