Erfaring
Henrik etablerede i 1999 onlinesuccesen Intervare.dk, der i dag er kendt som nemlig.com. I 2001 startede han hos Instant-answer som Key Account Manager efterfulgt af en stilling som Digital Business Specialist i Deducta. I dag sidder han som CEO i IIH Nordic og har gjort det siden 2005.
Motivation
Henrik Stenmann er en respekteret bureauchef, som med et højt ambitionsniveau og en skarp digital faglighed skaber flotte resultater. Han formår ikke blot at udmærke sig som marketer og digital rådgiver, men er ydermere en skarp leder, som forstår, at de stærkeste resultater skabes på baggrund af godt teamwork og en tilfreds medarbejderkreds. Det er en indsigt, der bl.a. har ført til eksekveringen af initiativer såsom en fire-dages arbejdsuge, som i 2018 landede bureauet titlen som Danmarks mentalt sundeste arbejdsplads. Det er blot ét eksempel på Henriks evne for at gøre idé til handling – et talent, der giver benzin til IIH Nordics omdømme som en stærk spiller på et meget konkurrencepræget marked. Henrik skal anerkendes for sit innovative mindset og stærke handlekraft med en plads på listen.