Erfaring
Jens startede sin karriere hos Ekstra Bladet og TV3. I 2000 trådte han for alvor ind i bureaubranchen, da han kom til Sepia Proximity. Efter fem år som Account Director gik han solo med det delvist Hjaltelin Stahl-ejede bureau Rainmaker, hvor han var CEO i fem år. I 2009 blev han en del af partnerkredsen i Hjaltelin Stahl, og senere delegeret CEO. Siden 2016 har han siddet som CEO for bureauet.
Motivation
Jens Peter Jensen er igen i år på The M List som resultat af et stærkt og kompetent lederskab i Hjaltelin Stahl. Med Jens ved roret har bureauet over en årrække oplevet stor vækst, og det er lykkedes bureauet at bevare momentum og fortsat levere stabile økonomiske resultater de sidste regnskabsår. Samtidig har den retning, som bl.a. Jens har sat for bureauet, ført til stærke anerkendelser, herunder syv nomineringer ved Creative Circle, tre nomineringer ved Danish Digital Awards og en D&AD Award det forgangne år. Senest har Hjaltelin Stahl udmærket sig ved for tredje år i træk, at blive kåret som bureauet med det bedste image i bureauernes imageanalyse. Successen bag Hjaltelin Stahls bedrifter tilfalder i høj grad Jens’ ledelseskompetencer og hans talent for at bevare overblikket.