Erfaring
Jesper har bred designerfaring fra diverse kreative stillinger og startede karrieren som Senior Designer hos Landor Asscociates i Paris. En driftig mand, der i 1999 var med til at stifte Scandinavian Group, i 2004 Scandinavian DesignLab og i 2010 3X, hvor han fungerede som Strategic Creative Director, indtil han i 2016 blev Strategic Creative Director hos Pearlfisher.
Motivation
Jesper von Wieding er en stærk kreativ designprofil med mere end 25 års erfaringfra både den danske og internationale designbranche. Han er derudover tidligere medstifter af flere prominente designbureauer – herunder Scandinavian Design Group og Scandinavian DesignLab. Det er derfor ikke uden grund, at det netop var Jesper, der i 2016 var med til at åbne en dansk afdeling af det anerkendte internationale brand- og designbureau, Pearlfisher. Jespers evne til at kombinere globalt udsyn med lokal indsigt og forståelse i sine designs, gør ham til en af de dygtigste kreative designprofiler herhjemme. Det er netop Jespers kreative kompetencer, æstetiske blik og evne til at opbygge vellykkede langsigtede relationer til sine kunder, der igen i år sikrer ham en plads på årets The M List.