Erfaring
Efter endt uddannelse startede Karina som projektleder i Advice, hvor hun sad i en treårig periode. Hun rykkede derefter til Rådet for Sikker Trafik – først som projektleder, senere som kommunikationschef. Hun har siden 2009 siddet som organisationens underdirektør og er derudover medlem af bestyrelsen.
Motivation
Som underdirektør i Rådet for Sikker Trafik arbejder Karina Petersen med at flytte adfærd og skabe sikkerhed i trafikken gennem nytænkende kampagner og inspirerende oplysningsarbejde. Med stor målgruppeindsigt og et opdateret mindset, har Rådet for Sikker Trafik med Karina ved roret stået bag spændende samarbejder med bl.a. TrygFonden og bureauet & Co. i den prisvindende og virale kampagne “Nederen Forældre”. Med empatiske ledelseskompetencer og udgangspunkt i et sæt stærke visionære tanker for, hvordan der gennem digitale tiltag kan skabes fokus på problemstillinger og forbrugeradfærd, løfter Karina med samfundsrelevant oplysningsarbejde barren for branchen og lignende positioner, og hun er derfor en spændende ny profil på dette års liste.