Erfaring
Efter en kort tid som konsulent hos Rambøll Management Consulting kom Kristian i 2002 til Carlsberg, hvor han sidder indtil primo 2019. Her har Kristian haft en lang række forskellige marketingstillinger som bl.a. Regional Marketing Director i Asien og Managing Director, Marketing, Innovation & Commercial Development i Tyskland, Vice President Marketing and Innovation i Carlsberg Group og primo 2019 som Group CMO i Scandza Group.
Motivation
Med 16 år på bagen hos Carlsberg Group kender Kristian Walsøe bryggeribranchen ud og ind, og det er intet under at han for halvandet år siden blev valgt som ansvarlig for innovation og marketing af den samlede globale Carlsberg-portefølje. Kristian lægger et langsynet strategisk sigte for dagen i sit arbejde, og er primær driver på accelereringen af væksten og udviklingen af gruppens portefølje på anselige markeder som det amerikanske, asiatiske og mellemøstlige. Carlsberg Groups gode resultater i 2018, særligt på det asiatiske marked, er et klart bevis på, at Kristian med sine solide marketingstrategiske evner formår, at levere synlige vækstresultater. Med høje ambitioner og sans for forretningsvækst har Kristian fortjent en plads på The M List. Han er nu klar til at vise sit værd hos Scandza Group, og vi glæder os til at følge Kristian.