Erfaring
Mads blev i 2008 Marketing Coordinator hos LEGOLAND Billund og herefter Marketing Coordinator, Country Marketing Responsible og Marketing Manager – Head of Retail Marketing hos BESTSELLER. I 2013 blev Mads Country Manager hos Adservice, men rykkede hurtigt videre til stillingen som International Marketing Manager – Head of Marketing & PR hos Søstrene Grene, nu som CCO.
Motivation
Igen i år er Mads Jensen at finde på The M List. Årsagen hertil er der ingen tvivl om, og hans stærke indsats som CCO hos Søstrene Grene taler for sig selv. Mads er en passioneret og idérig profil, der sætter sit præg på den forretning, han driver. Han forstår at tænke i nye baner uden at gå på kompromis med hverken kernefortællingen eller identiteten i virksomhedens univers, hvilket har skabt imponerende resultater og anerkendelse for både Søstrene Grene og Mads selv. Hele to gange guld ved sidste års Corporate Media & TV Awards i Cannes. Næste spændende udfordring er Søstrene Grenes længe ventede indtog på e-commerce-scenen, som Mads er ansvarlig for. Mads har, siden sin entré i marketingbranchen, været en ustoppelig kraft, og der hersker ingen tvivl om, at han er en yderst stærk og naturlig profil på årets liste.