Erfaring
Martins lange karriere startede som Strategic Media Planner hos OMD Danmark i 1997. I 2000 blev han produktchef hos Schulstad Brød og tre år efter Nordic Brand Manager og senere marketingdirektør hos Lantmännen. Med fart over feltet har Martin efterfølgende siddet hos både TDC, Toms Gruppen og Coop, men er i dag Marketing Director hos Danske Spil.
Motivation
Som Marketing Director for en af landets største annoncører hviler der et stort ansvar på Martin Dalsgaard Andersens skuldre, og det er et ansvar, han har formået at leve op til. Martin er en strategisk og garvet profil, som forstår at skabe forretningsudvikling i en ny digitaliseret marketingvirkelighed anno 2018, og da han i ’17 kom til Danske Spil, blev det besluttet, at den digitale marketingindsats skulle flyttes in-house. En beslutning, der har kastet overbevisende resultater af sig. Det har bl.a. sikret Danske Spil større indsigt i brugerrejsen samt kontrol over egne data, hvilket ikke blot har maksimeret effekten af de digitale marketinginvesteringer, men også skabt mere transparens. Martin udmærker sig hermed som en nytænkende og forretningsdrevet profil, som skal anerkendes med en plads på årets The M List.