Erfaring

Allerede som 12-årig startede Martin sin marketingkarriere, da han stiftede sit første reklamebureau, som han solgte som 17-årig. De sidste snart 19 år har han drevet sin egen virksomhed Lindstrom Company, der er placeret i New York. Her fungerer han som CEO, ansigt udadtil og konsulent for nogle af de største virksomheder inden for branding.

Motivation

Martin Lindstrøm hører til de mest profilerede internationale profiler på dette års The M List. Han er blandt verdens førende brandingeksperter, og står bag en række bestseller-udgivelser som “Buyology” og “Small Data”. Med sine udgivelser og arbejde med globale brands, er Martin en marketer, der tør stå i front, og som ikke holder sig tilbage, når det kommer til at udfordre måden at tænke marketing og branding på. I 2018 blev han kåret som en af LinkedIn’s Top Voices, og han er for andet år i træk på Thinkers50’s liste over verdens top 50 Business Thinkers. Med Lindstrom Company i ryggen formår Martin at levere banebrydende forskning, som er med til at påvirke, hvordan fagfolk rundt i verden anskuer deres felt. Martin skal derfor anerkendes for sit ukuelige gåpåmod og sin evne til at løfte barren for hele branchen.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2018?

Arbejdet med Swiss International Air Lines, har været fantastisk. Re-positionering af deres økonomi-klasse, hvorefter vi foretog verdensomfattende studier, for at afdække dybe kundeindsigter om luftfartens økonomi-rejsende. Svaret var ikke det de fleste måske ville tro: bedre benplads, bedre mad eller bedre underholdning, men noget så simpelt som angst. Angst er forskellen mellem forretningsklasse og økonomiklasse.

HVAD VILLE DU GERNE HAVE GJORT MERE AF I 2018?

Jeg ville gerne have afsluttet min næste bog, men antallet af kundeopgaver betyder, at bogen først udkommer i 2019.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE MARKETING UDFORDRING I 2019?

Lindstrom Company er blevet hyret til at rebrande en af de største religioner i verden. Da jeg først hørte om opgaven, troede jeg, det var for sjov. At rebrande et fænomen som er mere end 1000 år gammelt – på et år – kræver et enormt researcharbejde på globalt plan. Det er en udfordring!

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL FORANDRE SIG I 2019?

Det sidste årti har vi fokuseret på brand, kultur og forretningstransformation. I dag ændrer vi nogle af verdens største organisationer – ca. 75 % er fra USA – og branding er stadig et vigtigt element – men langt fra det eneste vi laver. Hvis vi virkelig ønsker at skabe et brand med impact – måtte vi ofte ændre produktet.

HVIS DER VAR EN I BRANCHEN DU SKULLE GIVE ET SKULDERKLAP – HVEM SKULLE DET VÆRE OG HVORFOR?

Bogindustrien.

HVIS 2019 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Det lyder måske selvforhærdende – og ærligt det er det ikke ment som – men jeg har nogenlunde opnået, hvad jeg ønsker i mit liv (inklusiv at droppe min mobiltelefon 100 %). De kunder, vi arbejder for, er alle i verdensklasse, og parate til at ændre sig. Vi er så privilegerede, at vi hver uge kan sige “nej” til kunder. Jeg bruger min tid med de mest fantastiske mennesker – og nyder hvert et minut af mit liv. Hvad kan jeg mere bede om? Jeg lever min drøm – og håber jeg aldrig vågner.