Erfaring
Martin startede karrieren i 1998 som Account Manager hos Kunde & Co. Efter knap to år skiftede han til Integral som Partner og Account Director og sad efterfølgende en kort periode hos Saatchi & Saatchi som Client Service Director. Martin havde dernæst forskellige roller hos TDC, senest Director of Marketing, men blev i 2008 blev ansat hos Umwelt, hvor han i dag er CEO & Senior Partner.
Motivation
Martin Michael Hansen er en spændende marketingprofil, som med solide marketingkompetencer har formået at genrejse det digitale reklamebureau Umwelt oven på et par mindre tilfredsstillende år. Med sine mange års solide marketingerfaring og dybe kundeforståelse har Martin ført bureauets performance ind i spændingsfeltet mellem marketingstrategi og digitale ydelser, intensiveret processer samt integreret en mere international procesdrevet tilgang til marketing. Som følge har Umwelt leveret et stærkt regnskab med en EBITDA på 4,2 mio. kr., en overskudsgrad på 17,5 % samt et øget dækningsbidrag – og ikke nok med det: Kundetilgangen er ligeledes steget stødt. Martin skal anerkendes for sin evne til at levere flotte resultater samt for at have taget Umwelt på en ny rejse, hvilket er indbegrebet af en ægte M List-profil.