Erfaring
Mette har en lang karriere i FMCG-industrien, hvor hun startede som Product Manager hos Bonbon. Fra 2000 til 2010 har hun siddet i diverse marketingstillinger hos Kraft Foods og kommer senest fra en stilling som Marketing Manager, Scandinavian Biscuit. I 2010 rykkede hun til Beauvais Foods, der i 2013 skiftede navn til Orkla Foods, hvor hun siden har siddet som marketing og innovationsdirektør.
Motivation
Siden 2010 har Mette Johansen stået i spidsen for Orkla Foods’ marketing- og innovationsafdeling. Gennem hele sin lange karriere har hun arbejdet inden for FMCG-industrien og med sin specifikke viden og faglige kompetencer inden for feltet, står hun nu i spidsen for nogle af de største og mest succesfulde FMCG-brands herhjemme. Med sine stærke kommercielle og innovationskompetencer samt sit unikke ledelsestalent, har Mette formået at skabe synlige resultater og en skærpet konkurrenceprofil for Orkla Foods igen i 2018. Mette er en visionær FMCG-profil, der har styr på alle led i marketingindsatserne, og derfor også altid er på forkant med de nyeste forbrugertrends, som hun formår at omsætte til effektiv forretning. Det er netop denne kobling, der igen i år sikrer Mette en velfortjent plads på årets The M List.