Erfaring
Mette har ud over en kort periode hos Envision en karriere i FMCG-industrien bag sig. Hun startede som International Brand Manager for Dandy, og i 2004 blev hun Global Category Manager for Tulip. I 2010 skiftede hun til Arla, hvor hun senest sad som Director, European Category Development, indtil hun i 2017 vendte tilbage til Tulip som Senior Director for Marketing & Innovation.
Motivation
Mette Schacht Færch har stort set hele sin karriere arbejdet inden for FMCG-virksomheder, og med sin specifikke viden inden for disciplinen, står hun nu i spidsen for marketing- og innovationsinitiativer for Tulip Food. Mette står over for en udfordring i fortsat at sikre Tulip-brandet attraktivitet, gøre det tidssvarende og forsøge at tale til en ny og mere kritisk målgruppe af især unge forbrugere. Med sin stærke kommercielle profil er Mette vant til at arbejde på tværs af salg og marketing med fokus på både kunder og forbrugere, og hun har bevist sit værd gennem initiativer som Tulips lancering af vegetariske alternativer og en viderebygning af Tulips nye digitale platform “Enjoy Together”. Mette skal anerkendes for sin udtalte føling med både forretning, brand, kunder og trends, og hun fortjener derfor en plads på The M List 2019.