Erfaring

Michael har mere end 30 års erfaring fra bureausiden, hvor han har haft diverse kreative stillinger – herunder Art Director hos BBDO, Senior Art Director hos DDB Needham Denmark og senest Creative Director for Grey Copenhagen. I 1998 var han med til at starte Robert/Boisen & Like-minded, hvor han i dag bestrider posten som kreativ direktør.

Motivation

Michael Robert er en erfaren og dygtig kreatør, som ikke er til at komme udenom på årets liste. Med Michael som den kreative spydspids, formår Robert/ Boisen & Like-minded forbilledligt at fastholde positionen som et af de mest prisbelønnede bureauer herhjemme, og det har bl.a. bevirket i en kundeportefølje, der tæller nogle af Danmarks stærkeste brands. Michael evner med sin faglighed at hæve barren for de kreative bureauer, hvor han gang på gang beviser, at han kan levere innovative løsninger på eet høje niveau, der skal til for at sikre ham selv og hans bureau en fortsat høj kundetilfredshed, og en position som kreativ hot spot. Michael har med kreativt blik og gode lederegenskaber igen skabt synlige resultater og sat sit aftryk på den danske bureauscene, hvilket også har sikret ham en plads på The M List 2019.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2018?

At bureauet igen i år med vores prisvindende og effektfulde kampagner ligger i toppen blandt de mest kreative og nytænkende bureauer i Danmark.

HVAD VILLE DU GERNE HAVE GJORT MERE AF I 2018?

Mere af det samme positive som vi allerede har gang i.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE MARKETING UDFORDRING I 2019?

At mediebilledet er i beta. Fremover skal vi og vores kunder indstille os på konstant at være på dubberne og fremsynede for bedst muligt at kunne navigere i denne virkelighed – så vi sammen kan skabe effektfulde tiltag.

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL FORANDRE SIG I 2019?

Ikke det store. Som bureau har vi altid været et nysgerrigt bureau med en flad struktur og en stor lyst til at samarbejde med andre om at opnå de bedste kreative løsninger og resultater. Så det fortsætter jeg og vi også med i 2019.

HVIS DER VAR EN I BRANCHEN DU SKULLE GIVE ET SKULDERKLAP – HVEM SKULLE DET VÆRE OG HVORFOR?

Min gamle læremester Poul Mikkelsen, DDB. Han lærte mig vigtigheden af, at man som en rigtig god kreativ skal kunne besidde evnen til både at kunne tænke kreativt såvel som strategisk. Han viste også, at det som kreativ leder betaler sig at gå langt for at skabe et arbejdsmiljø, der giver unge talenter plads og mulighed for at blomstre.

HVIS 2019 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

At vi i 2019 fortætter med at skabe nytænkende og effektfulde løsninger i samarbejde med like-mindede kunder.