Erfaring
I 1997 startede Mikkel sin karriere som Assistant Brand Manager hos Procter & Gamble, hvor han gennem ni år administrerede forskellige stillinger, som bl.a. rykkede ham fra Stockholm til Schweiz. Efterfølgende har han siddet hos hhv. Reckitt Benckiser og Carlsberg Group, senest som Vice President Core Beer. Siden 2017 har Mikkel været kommerciel direktør hos nemlig.com.
Motivation
Mikkel Pilemand kommer med et højt fagligt kompetenceniveau, og er som spydspids for de kommercielle aktiviteter hos nemlig.com, en af drivkræfterne bag den succes, som de har oplevet det sidste år. I en marketingvirkelighed anno 2019, hvor tendensen har været et ryk fra det fysiske supermarked til en stigende onlinehandel, er det lykkedes Mikkel at øge virksomhedens momentum og høste endnu mere på online-bølgen – samtidig med at bevare en innovativ tilgang til de kommercielle strategier. Det er blevet til initiativer som en ny indkøbs-app og lanceringen af et nyt måltidskassekoncept, som for hver solgte måltidskasse donerer 100 kr. til SOS Børnebyerne. Dette har været en både kommerciel og CSR-succes for virksomheden. Med høj faglighed, stærke meritter og en ledelsesprofil af øverste skuffe, lander Mikkel på The M List.