Erfaring
Morten Hershøj startede sin karriere som produktansvarlig i Canal Digital i 1995 og kom senere til Telia. Fra 2000 til 2013 har han siddet hos hhv. Valtech, Tryg samt bureauer som Responsive, DialoguePeople, NetPeople og CEO hos SocialPeople. Herefter blev Morten COO og partner hos Wibroe, Duckert & Partners, men i 2013 startede Morten Another, hvor han i dag er CEO.
Motivation
Morten Hershøj er en anerkendt marketer, som kommer med en spændende baggrund fra både bureau- og virksomhedssiden. Digital er skrevet ind i Mortens DNA, og han kan prale af at have været spydspids på adskillige digitale transformationer af en række førende nordiske brands, herunder Pandora, SPAR og Ellos. Morten har en innovativ og nyskabende tankegang, som han med udgangspunkt i et solidt strategisk fundament og erfaringsmæssig tyngde omsætter til robuste brands og digitale initiativer, som trækker kunder til sig. Det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at MyImage tilbage i 2017 kårede Another til det bureau i Danmark, der tænker mest integreret og har den mest tilfredse kundeskare. Det er den kurs, som Morten står for og sammen med en til stadighed unik faglig profil, lander det ham en plads på årets liste.