Erfaring
René startede karrieren hos TNS Gallup som Research Executive i en femårig periode. Han rykkede derefter til Zapera, hvor han var et år, indtil han i 2006 blev Region Business Analyst hos Coca Cola. Han har siden 2010 været hos Carlsberg Danmark som først Customer Insight Manager, og er siden avanceret internt til i dag at sidde som Director, Customer Marketing.
Motivation
Med en position som Director, Customer Marketing hos Carlsberg har René Fyrsterling haft en fremtrædende rolle i at drive udviklingen af Carlsberg Danmarks innovations-, kategori- og kommercielle strategier gennem de seneste år med stor succes. Med bred erfaring inden for FMCG og et stærkt kommercielt mindset kan René tage del af æren for etableringen af en velfungerende customer marketingafdeling hos Carlsberg. Med god kundeforståelse og et skarpt blik for produktudvikling og procesoptimering er René med til at sikre en fortsat stærk brandportefølje via den rette eksekvering samt drive vækst på både top- og bundlinje. Det er et stærkt team Carlsberg Danmark har fået, som leverer flotte resultater, og det er netop de gode resultater og succesfulde innovationsprojekter, der igen giver René en plads på The M List.