Erfaring

Simon startede sin karriere som Business Development Manager hos NASDAQ OMX i 2000. Fire år senere tog han titlen med sig til Danske Bank, hvor han gennem de følgende 11 år sad på flere lederstillinger som Head of Digital Channels, Head of CRM & Online Sales og Global Head of Marketing, Personal Banking. I 2016 skiftede Simon Danske Bank ud med Alm. Brand.

Motivation

Simon Steen-Petersen kommer med stor erfaring fra den finansielle sektor, hvor han med fokus på CRM og data har udviklet digitale marketingindsatser i en mere dialogorienteret profitabel retning. Efter mange år hos Danske Bank skiftede han til Alm. Brand, hvor han som marketingdirektør har høje ambitioner om at skabe kundeoplevelser, som gør en forskel. Simon er en profil, som forstår, at forsikringsbranchen er en af de brancher, hvor teknologi i den grad kan disrupte de gængse forretningsmodeller. Dette har medført, at Alm. Brand i foråret 2018 blev nomineret til årets digitale finansvirksomhed samt bedste digitale kundeløsning af FinansWatch, Wilke A/S og PwC. Det er netop profiler som Simon, der med kunderne i centrum, forstår at integrere digitalisering og teknologi i marketingøjemed, som hører hjemme på listen.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2018?

2018 har været et år præget af forsat fokus på positionering af Alm. Brand som samlet udbyder inden for Bank, Forsikring og Pension. Herudover er vi kommet godt i mål med integration af Saxo Privatbank, som vi købte i april 2018.

HVAD VILLE DU GERNE HAVE GJORT MERE AF I 2018?

Jeg ville godt have haft mulighed for, at lave yderligere tiltag med fokus på at give eksisterende kunder endnu bedre kundeoplevelser.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE MARKETING UDFORDRING I 2019?

At understøtte Alm. Brand’s vækstambitioner på særligt bank og pensionsområdet.

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL FORANDRE SIG I 2019?

I 2018 fik jeg udover min CMO-rolle også ansvar som digital salgsdirektør. Dette nye ansvar vil i høj grad komme til at forandre min rolle og prioriteter i 2019. Det ser jeg meget frem til.

HVIS DER VAR EN I BRANCHEN DU SKULLE GIVE ET SKULDERKLAP – HVEM SKULLE DET VÆRE OG HVORFOR?

Jeg vil gerne sende en varm hilsen og et skulderklap til mine gamle kolleger i Danske Bank, hvoraf de stort set alle har været uforskyldt i den storm, som banken er havnet i. Der udestår en stor opgave med at genetablere tilliden, men det er jeg sikker på, at de evner.

HVIS 2019 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Måske at bliver kåret til The M list – igen 🙂