Erfaring
Søren startede karrieren som Sales Trainee hos Magasin og har derefter haft forskellige salgsroller i forskellige virksomheder og har efterfølgende bl.a. været CMO hos Dagbladet BT og COO hos Berlingske Media. I 2007 blev han CEO for Henning Stæhr, og 2014 rykkede han videre til en stilling som CEO/ administrerende direktør & partner hos Interflora Danmark, hvor han stadig sidder i dag.
Motivation
Søren Flemming Larsen er en stærk og erfaren marketingprofil, der fortjener stor anerkendelse for sin evne til at skabe opmærksomhed om Interflora samt positionere organisationen, som mere end blot en blomsterforretning. Under Sørens ledelse er der blevet tænkt nye tanker i form af stærke indholdsbaserede og purposedrevne kampagner, der i den grad har været med til at styrke Interfloras brand. Med Søren i førersædet er det bl.a. blevet til et rost samarbejde med Røde Kors og den anmelderroste reklamefilm “Melting Hearts”, der for alvor segmenterer Interflora som en af de bedste til med succes, at indfange publikum gennem følelsesladede og velgennemførte reklamefilm. Søren tør tænke ud af boksen, og med sin nytænkende tilgang til marketing og branding har han fortjent endnu et år på The M List.