Erfaring

I september 1997 startede Stine hos Bukkehave, hvor hun efter mere end 10 år sluttede som CRM Director. Herefter startede hun hos L’EASY som først nordisk marketingchef, senere marketingdirektør, hvor hun i mere end tre år har siddet med marketingansvaret for L’EASY, D|E|R Privat Finans, Fokuslån & THORN Privat Finans i Danmark, Sverige og Norge.

Motivation

Stine Sander er en visionær og stærk leder med rødder dybt forankret i marketingdisciplinen. Hun er en fremadsynet digital profil, som mestrer directog dialogdisciplinerne bedre end de fleste, og hun kommer med stor erfaring inden for både B2B og B2C i hhv. international og nordisk sammenhæng. Baseret på en agil go-to-market strategi og gennem lanceringen af en ny app, har Stine som marketingdirektør for et af landets mest velrenommerede brands skabt øget vækst i forretningen samt evnet at samle et stærkt nordisk team under sig. Stine er en empatisk og inspirerende leder, som ikke er bange for at gå forrest, hvorfor hun fortjener en plads på The M List 2019.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2018?

Vi er kommet i mål med udviklingen på vores ML/AI baserede PPC model. Det betyder, at det enkelte paid search bud nu, er baseret på modeller bundet op på aktivitet i forretningen – ICPL, Ideal Cost Per Lead. Det er en model, som har vist et meget positivt uplift på vores PPC performance, og som vi venter os endnu mere af i 2019.

HVAD VILLE DU GERNE HAVE GJORT MERE AF I 2018?

Jeg ville rigtig gerne have dyrket mit netværk mere. Både de organiserede faglige grupper og sparring med kolleger. Det giver altid værdi. Det er desværre ofte de møder og aftaler, som bliver aflyst i sidste øjeblik, når kalenderne skal gå op. Det skal jeg simpelthen blive bedre til at prioritere.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE MARKETING UDFORDRING I 2019?

Voice search og Amazon står højt på min liste. Amazons indtræden i Norden og lancering af deres Prime koncept vil få betydning for hele e-com-branchen. Voice search kan ligeledes blive en potentiel game changer i 2019. Det bliver interessant at se, hvor hurtigt forbrugerne vil tage de nye muligheder til sig samt betydningen for os som annoncør.

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL FORANDRE SIG I 2019?

Digital marketing er en disciplin i konstant udvikling. Nye muligheder for kommunikation baseret på segmentering og automation opstår løbende, så det gælder om at teste, optimere og ikke mindst vælge fra. Det bliver ikke anderledes i 2019, så min rolle vil ikke forandre sig nævneværdigt.

HVIS DER VAR EN I BRANCHEN DU SKULLE GIVE ET SKULDERKLAP – HVEM SKULLE DET VÆRE OG HVORFOR?

Tomas Gorrissen. Vi har arbejdet sammen med Responsive i snart 10 år og med deres løsning til Interflora, viser de endnu engang, hvorfor de har en helt særlig plads i branchen ift. CRM og dialogmarkedsføring, nu i en 2.0 version.

HVIS 2019 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

I en stærk KPI-drevet forretning er der kun et rigtigt svar på det spørgsmål: Mit budget. I forlængelse af dette, arbejder vi i 2019 på nogle spændende projekter til lancering, som vil bygge videre på styrkelsen af vores brandposition i Norden.