Erfaring

Thomas startede karrieren som Export Manager hos Hair and Body Care og partner hos 21st Retail. I 2011 blev han Creative Director hos Netimage, så Online Manager/Digital Specialist hos hummel og sidst Business Director hos Combine. Herefter blev Thomas CEO/Partner hos WENEW, og i 2016 var han med til at starte Brandheroes, hvor han nu sidder som CEO.

Motivation

Med høj performance og et talent for at konceptudvikle og nytænke er Thomas Bro strøget til tops og direkte ind som en ny og spændende profil på The M List. Som Co-founder af bureauet Brandheroes er Thomas en af de bærende kræfter i en velsmurt marketing-start-up, som har mønstret nye digitale måder at facilitere koblingen mellem mikro-influenter og brands. Med afsæt i en holistisk tilgang til brandudvikling og et talent for at skrive omni-channel og innovation ind i samme digitale strategi, har Thomas været med til at lande bureauet en markant markedsposition. I 2018 inkasserede virksomheden over 100 nye kunder. Et eksempel er The Body Shop, som har valgt de danske social-selling eksperter i en ny global satsning. Med stærke resultater for Brandheroes og en ny international markering byder vi Thomas velkommen på årets liste.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2018?

Vi har flyttet Brandheroes fra at være en enkeltstående influencer marketingaktivitet, til at være en fast del af mediebudgettet hos en række af vores kunder og bureaupartnere. Det har resulteret i en fornuftig vækst, både i omsætning og i antal af heroes. Vores største succes er, at vi har fastholdt og styrket vores fantastiske kultur!

HVAD VILLE DU GERNE HAVE GJORT MERE AF I 2018?

Vi har i 2018 kørt ca. 600 kampagner på tværs af 38 lande, hvoraf størstedelen stadig er danske brands, som bruger vores medie internationalt. Jeg ville gerne have gjort mere for at skabe internationale bureausamarbejder, samt globale brandaftaler og derved vækste vores internationale forretning endnu mere.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE MARKETING UDFORDRING I 2019?

Vores største udfordring er, at vi skal blive bedre til at fortælle historien om vores take på influencer marketing, hvor vi i kraft af vores “Post on Demand”-koncept og store netværk af aktive micro influencers med et samlet reach på +50.000.000 gerne vil opfattes mere som et massemedie end et influencer bureau.

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL FORANDRE SIG I 2019?

Vi er midt i udviklingen fra startup til virksomhed med 35 ansatte, så min rolle er i konstant forandring. 2019 vil være året, hvor jeg skal uddelegere endnu mere, ikke være nede i hver enkel detalje – og det bliver ikke en let øvelse…

HVIS DER VAR EN I BRANCHEN DU SKULLE GIVE ET SKULDERKLAP – HVEM SKULLE DET VÆRE OG HVORFOR?

Det er helt sikkert mine to Co-founders i Brandheroes, Rasmus Arendt Nielsen som skal have størstedelen af æren for vores vækst og fantastiske relation med vores bureaupartnere og kunder, og Rina Hansen der har skabt vores eget brand til Brandheroes og sikret en skalerbar organisationsstruktur.

HVIS 2019 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Vi ser ind i et år, hvor en del af vores fortsatte vækst skal komme gennem strategiske partnerskaber med internationale bureauer, brands og mediehuse, så et konkret mål vil være 6 annonceringer af samarbejdsaftaler. Udover det er min vigtigste opgave at sikre, at kultur og organisation følger med væksten.