Erfaring

Thomas startede sin karriere hos IBM, hvor han siden blev Marketing Manager Midmarket Denmark inden han i 2008 startede som konsulent. Efterfølgende rykkede han til SAS som Manager EuroBonus & Pandion og senere Manager CRM strategy EuroBonus. I 2012 blev Thomas Head of Consumer Excellence, Global Marketing hos Coloplast, hvor han i dag er Vice President Marketing & Branding, Global Marketing.

Motivation

Som en af profilerne bag transformationen af Coloplasts marketing fra en mere traditionel og klassisk B2B-tilgang til en global markedsleder med et skarpt dialogprogram, har Thomas Christian Bruhns resultater landet ham en stærk debut på The M List. Thomas er marketer af en særlig kaliber og har udfordret måden at tænke branding og consumer-marketing på inden for healthcare. Hos Coloplast har Thomas indarbejdet consumer marketing som en værdiskabende faktor i forretningsstrategien og samtidig rettet deres marketinginitiativer direkte mod forbrugerne. Et eksempel herpå var de omfattende tv-kampagner på CNN og Fox News i 2018. Thomas er en af hovedarkitekterne bag samt katalysator for Coloplasts nye forretnings- og marketingstrategisk forandringsproces, og han har givet “marketing with a purpose” en ny betydning. Velkommen til The M List!

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2018?

At vi fortsætter med at udvikle vores go-to-market model og derigennem kommer tættere på de brugere, vi prøver at hjælpe. Så vi ikke alene har de bedste produkter på markedet, men også den bedste service.

HVAD VILLE DU GERNE HAVE GJORT MERE AF I 2018?

Som en naturlig konsekvens af, at vi sidste år lavede en større reorganisering af marketing i HQ, har jeg brugt mindre tid sammen med vores datterselskaber, end jeg plejer. Det er derude, kunderne er, og derude man kan se, hvordan aktiviteter fra HQ bliver brugt, så det vil jeg ændre til næste år.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE MARKETING UDFORDRING I 2019?

Hjælpe vores vigtigste markeder med at få vores nye go-to-market model til at virke, samt sikre at vores vigtige produktlanceringer bliver en succes.

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL FORANDRE SIG I 2019?

Vores fortsatte fokus på at komme tættere på brugerne af vores produkter gør, at data og brugen af data bliver endnu mere central. Så marketing skal i endnu højere grad tage ejerskab på at sikre, at vi har den rigtige dialog med vores brugere og derigennem også sikre, vi hjælper med den rigtige rådgivning og produkter.

HVIS DER VAR EN I BRANCHEN DU SKULLE GIVE ET SKULDERKLAP – HVEM SKULLE DET VÆRE OG HVORFOR?

Vores snart tidligere CEO, Lars Rasmussen, fordi han allerede i 2013 stillede sig op på ølkassen og sagde, vi skulle være et Consumer Healthcare Company. Hvilket basalt set har medført, at vi i dag kommercielt arbejder helt anderledes end tidligere med vores brugere. Det var et modigt og rigtigt træk!

HVIS 2019 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

At vores team her i HQ hjælper vores datterselskaber med at levere på de ambitiøse mål, vi har for forretningen.