Erfaring
I 1997 blev Thomas Audit Associate hos PwC. I 2000 kom han til Novo Nordisk som Finance & Administration Manager, BioImage, hvorefter han rykkede til Coca-Cola. I 2006 rykkede han til Kontrapunkt som Managing Director & Partner, hvor han i dag er Managing Director & Partner for bureauets nyetablerede shopper-designbureau Everland. Thomas sidder desuden i direktionen hos Kontrapunkt Group.
Motivation
Med en stort fagligt og personligt overskud sætter Thomas Gamst barren højt på den danske bureauscene. Som Managing Director og partner hos det nyetablerede Everland skiller Thomas sig ud med sine velsmurte lederegenskaber, som Kontrapunkt Group har valgt at sætte i spidsen for shopper-designbureauet. Målsætningen er en øget synlighed, relevans og kommerciel succes for bureauets kunder. Som en af bureauets spydspidser er det en målsætning, som Thomas har været med til at indfri gennem stærke samarbejder med bl.a. Aqua d’Or og Schulstad, kvalitetsløsninger og et prisvindende 2018 som resultat. Thomas mønstrer en sjælden kombination mellem kommerciel og analytisk begavelse, og er en respekteret og afholdt lederprofil. Derfor hører han hjemme på The M List 2019.