Erfaring

Ulrik startede sin karriere tilbage i 2000 hos SAS som først Business Development Manager, Relationship & Loyality Manager, Sponsorsip Manager og sidst Manager of SAS Outlet fra 2005 til 2007. Herefter var han i tre år hos fitness.dk som Commercial Director. I 2011 blev Ulrik ansat hos Dentsu Aegis Network, hvor han startede som Managing Director i Aarhus og nu er CCO for aktiviteterne i Danmark.

Motivation

Som CCO står Ulrik Petersen i spidsen for de kommercielle aktiviteter i en af landets mest alsidige og kompetente bureaugrupper, og han opfylder til fulde kravene som en dygtig leder og en stærk strategisk tænker. Ulriks og Dentsu Aegis-koncernens indsatser i 2018 har landet flere af  organisationens bureauer flotte resultater på MyImage-undersøgelsen samt resulteret i en udvidelse af forretningen med det nye bureau dentsu x. Ulrik er en fremsynet marketer, der forstår mediebureauverdenen som få andre, og er med stor overbevisning i stand til at imødekomme tidens trends og tendenser. På baggrund af dette har han varslet et større fokus på rådgivning og strategisk udvikling for gruppen: En både snu og selvfølgelig fornuftig læsning af markedet. The M List 2019 hylder hermed Ulriks høje faglige niveau og dybe indsigter i branchen og markedet.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2018?

Det har glædet mig meget at se, hvordan vi som bureaugruppe har formået at accelere udviklingen af de mennesker, som er en del af Dentsu Aegis Network. Dette både i en menneskelig og professionel dimension.

HVAD VILLE DU GERNE HAVE GJORT MERE AF I 2018?

Jeg ville gerne have sat endnu mere fart og energi i vores innovationsprojekter. Det lover virkelig godt, så et endnu større fokus havde nok været på sin plads.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE MARKETING UDFORDRING I 2019?

Den største udfordring for både brands og bureauer er at løfte forbrugernes engagement. Det vil kræve mod fra begge parter, og vi skal turde ikke kun fokusere på kortsigtede effekter på bekostning af langsigtede konkurrencemæssige fordele.

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL FORANDRE SIG I 2019?

Mere tid og fokus på innovation/forretningsudvikling, menneskelig udvikling og sikre at vores initiativer skaber konkurrencemæssige fordele hos vores kunder.

HVIS DER VAR EN I BRANCHEN DU SKULLE GIVE ET SKULDERKLAP – HVEM SKULLE DET VÆRE OG HVORFOR?

Anders Krab fra Berlingske. Stærk og karismatisk leder, tydelig og har modet til at træffe hårde og nødvendige beslutninger, stærk kommunikator og tør omgive sig med mennesker som kan gøre en forskel og udfordre ham. Respekt herfra.

HVIS 2019 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

På det professionelle plan at vi lykkedes med at være en arbejdsplads, hvor mennesker trives og udvikler sig. Kort sagt et sted hvor man kan være sig selv – sammen. På det private at jeg evner at være kærlig, lyttende og nærværende.