Erfaring

Zvi startede som Trainee hos MEC, hvor han siden blev Account Manager, Senior Account Manager og Account Director. I 2010 skiftede han til PHD, hvor han var Group Account Director og siden Director. I 2012 rykkede han til MediaCom som kontaktdirektør, hvor han i 2014 fik titlen som Chief Strategy Officer. Efter knap fire år hos MediaCom kom han så til Interflora.

Motivation

Som CMO i Interfloras danske afdeling har Zvi Goldstein ansvaret for en marketingsafdeling, der gang på gang leverer prisvindende reklamefilm. Zvi er en markant marketer, som formår at flytte grænserne for dansk reklamefilm. I 2018 kom Zvi’s kreative sans til udtryk i en kampagne, der tog afsæt  skandalerne om datasikkerhed, samt “Sig det med AI”-kampagnen, hvor Interflora i et samarbejde med Responsive anvender AI til at omsætte kortene fra blomsterbuketterne til data, som kan spille en aktiv rolle i markedsføringen. I august sidste år blev Interfloras danske forretning opkøbt af  nterflora Frankrig, og i denne forbindelse blev Zvi partner i den danske del af kæden. Som partner er det lykkedes Zvi at skabe historiske resultater for både sig selv og sin virksomhed. Zvi fortjener derfor en plads på årets The M List.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2018?

Vi er blevet købt på baggrund af vores arbejde de seneste år. Det er nok den enkeltstående mest betydningsfulde ting, der er sket. At blive handlet til en pris, der afspejler det vanvittig gode arbejde, vi har excelleret i de sidste to år på marketing og tech fronten.

HVAD VILLE DU GERNE HAVE GJORT MERE AF I 2018?

Hurtigere time-to-market på de ideer vi har haft til at forbedre forretningen. Mere A/B test. Vi er en volumenforretning, så for os er der kontant afregning efter et døgn eller to.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE MARKETING UDFORDRING I 2019?

At holde os ude af buzz og trends som er sexede i andre brands øjne, men i sidste ende ikke tilfører værdi. Der er en enorm påvirkning fra fagmedier og bureauer, om at gøre det der er hot nu. Men det er jo ærlig talt som at tisse bukserne 🙂

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL FORANDRE SIG I 2019?

Jeg forventer ikke, den vil ændre sig synderlig. Hos Interflora synes jeg netop, at vi har forstået, at det at drive et e-commerce site handler om at have et kombineret overblik over marketing og teknologi.

HVIS DER VAR EN I BRANCHEN DU SKULLE GIVE ET SKULDERKLAP – HVEM SKULLE DET VÆRE OG HVORFOR?

Min chef Søren Flemming Larsen. Han er en inspiration, han er passioneret, han er ordentlig, han er indbegrebet af Interflora. Og så er han desværre skarp, hvilket gør det svært at slippe afsted med hvad som helst 🙂

HVIS 2019 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Personalisering af interflora.dk