Erfaring

Anders startede karrieren som Campaign Coordinator hos Xaxis. Siden kom han til GroupM Danmark som Programmatic Specialist og fik på rekordtid titlen Head of Programmatic hos MediaCom. Han har siden siddet som Programmatic Lead for GroupM og sidder i dag som Digital Strategy Lead hos Business Science Nordic.

Motivation

Anders Kjærbøll er ny profil på The M List, og har netop landet en plads grundet hans allerede imponerende track record og store digitale talent. Anders har været med til at forme modellen Digital Sales Lift, et vigtigt samarbejde mellem GroupM og Business Science, og arbejder desuden i krydsfeltet mel- lem machine learning og AI. Han er ikke er bange for at gå helt ned i dybden med de nyeste teknologier og forstår dertil at skabe stor værdi med originale metoder. Anders er inden for programmatic måske en af de profiler på den danske bureauscene med den største indsigt og forståelse. Derfor var han, som en del af GroupM, også med til at vinde en pris ved I-COM Data Creativity Awards sidste år. Anders vil komme langt med sin frygtløse tilgang og sit store talent, og findes derfor på The M List 2020.

Hvad har været din største professionelle succes i 2019?

Planen for 2019 var at udrulle en skalerbar og eksperimentel metode til præcist at måle effekten af alle programmatic kampagner, og det må konstateres, at vi i teamet er lykkedes med netop det. Særlig fedt var det at få opbakning hele vejen både internt, men også fra Integral Ad Science som nu henviser til Danmark for best practice.

Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2019?

Jeg kunne godt tænke mig at have dyrket mere af mine kreative sider i fritiden, som kontrast til dagligdagen i en analyseafdeling.

Hvad bliver din største marketingudfordring i 2020 hvis forudsigelserne om dårligere konjunkturer holder stik?

For mediebureauerne mener jeg, at udfordringen er at blive skarpere på at prioritere. Man kan automatisere indkøbet og genforhandle mediepriser til et vist punkt, men med alle de data og tech kompetencer vi begynder at opbygge, ser jeg langt større potentiale for, at vi udvikler videre i den retning, så vi udkommer med en bredere rådgivning.

Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2020?

Jeg er vildt spændt på GroupM flytningen til Lighthouse, og hvordan det vil påvirke ikke bare min rolle men alle i gruppen.

Vil FN’s verdensmål påvirke dit arbejde i 2020 – og i så fald hvordan?

Nu er verdensmålene jo netop tema for årets NextM konference, så mon ikke vi alle bliver klogere på, hvad vi kan gøre som organisation for at bidrage til at nå dem.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Jeg kunne fremhæve flere af de ledende figurer i GroupM og virkelig kompetente folk ude hos vores kunder, men synes at de i forvejen får skulderklap nok. Derfor vil jeg i stedet fremhæve Andreas Dinesen, som en af dem der virkelig har leveret varen på nogle af de meget ambitiøse visioner, der er blevet udtænkt højere oppe.